Etablering af kriseberedskab

Nedenstående er grundlæggende spørgsmål, som ledelsen eller jeres kontaktperson kan bruge, når I skal opstille en handleplan, der sikrer, at I udnytter ressourcerne bedst i kriseforløbet.

  1. Hvad har den enkelte medarbejder ret og pligt til?
  2. Hvem har ansvar for, hvad der skal ske og hvordan hjælpen foregår?
  3. Hvordan følger I op på individ- og organisationsniveau?
  4. Medfører hændelsen ændringer i forhold til adfærd, regler, viden samt forståelse/læring?
  5. Hvad og hvordan informerer I om ovenstående?

Konkret forslag til procedure ved akutte hændelser og opfølgende initiativer:

Inden en kollega kommer i en krisesituation skal følgende være afklaret og formidlet til alle i organisationen:

  1. Hvornår tilbyder organisationen krisehjælp?
  2. Hvem er ansvarlig(e) kontaktperson(er) som:
    • Kontakter Dansk Krisekorps og dermed psykolog samt evt. politi/lægehjælp.
    • Planlægger skånearbejde/aflastning for den kriseramte samt støtte til nærmeste medarbejdere.
    • Holder øje med den kriseramte i tiden derefter.
    • Formidler hændelsen ud i organisationen (forebyggelse af rygter).
    • Sørger for eventuelt anmeldelse, kontakt til sikkerhedsrepræsentant.
  3. Hvordan nærmeste kollegaer skal forholde sig her og nu samt på længere sigt.
  4. Hvor medarbejdere finder oplysninger om krisehjælp, og hvor informationer om ansvarlig leder/kontaktperson og telefonnummer er placeret.
  5. Hvor, hvor ofte og hvordan I evaluerer den eksisterende sikkerhedsprocedure.

Når du eller en kollega er i krise, skal følgende procedure træde i kraft:

  1. Kontakt omgående nærmeste kollega og ansvarlig kontaktperson –
    I må ikke lade den eller de kriseramte være alene.
  2. Sørg for at bringe den eller de kriseramte til et roligt sted;
    • Udvis omsorg og lyt.
    • Accepter de forskellige følelsesmæssige reaktioner.
    • Overlad i den akutte situation aldrig den eller de kriseramte til selv at vurdere, hvad der skal ske.
  3. Den ansvarlige kontakter Dansk Krisekorps og anmoder om psykologhjælp og ringer eventuelt til politi/læge.
  4. Alle involverede bliver på stedet, til der er truffet aftale om det videre forløb med psykologen.
  5. Den eller de kriseramte må ikke gå hjem/være alene det første døgn med en ubearbejdet hændelse.
  6. Den eller de kriseramte, ansvarlig kontaktperson og leder udarbejder dagen efter hændelsen – gerne i samarbejde med psykologen – en skånsom arbejdsplan for den følgende uge. Efter den første uge evaluerer I planen.
  7. Udpeg en, der orienterer alle medarbejdere i organisationen/afdelingen om hændelsen og fortæller, hvordan der er taget hånd om det skete/de involverede.

I tiden efter hændelsen:

  1. Den eller de kriseramte er, hvis der er behov for det, i et forløb med en psykolog.
  2. Den ansvarlige kontaktperson/lederen kontakter dagligt den eller de kriseramte og berørte kolleger for at høre hvordan det går – indtil forholdene er ”normaliseret”.
  3. Ledelsen tager hændelsen op med det formål at afklare, hvilke forhold I kan/skal ændre for at forebygge fremtidige hændelser. Samtidigt evaluerer I den eksisterende sikkerhedsprocedure, og hvordan det konkrete forløb er blevet tacklet.
  4. Udpeg en ansvarlig til at informere berørte kolleger og andre medarbejdere om, hvordan det går og hvad der eventuelt skal være konsekvens af hændelsen.

En til tre måneder senere efter at den eller de kriseramte er kommet sig, undersøger den ansvarlige kontaktperson/leder, hvordan det går i den pågældende afdeling – fungerer det, som det skal?

  • Dansk
  • English
  • Norsk