Professionel hjælp

Hvornår bør jeg søge professionel hjælp?

  • Hvis du ikke har nogle at tale med omkring det skete
  • Hvis du selv er meget bekymret for din tilstand
  • Hvis du bliver ved med at føle dig dårligt tilpas
  • Hvis familie- og arbejdslivet bliver påvirket mere og mere negativt
  • Hvis du får seksuelle vanskeligheder, plages af vedvarende søvnbesvær
    eller mareridt
  • Hvis du uophørligt plages af selvbebrejdelse og skyldfølelse
  • Hvis du bliver mere og mere irritabel, opfarende og ukoncentreret
  • Hvis du bliver tiltagende ligeglad med dig selv og dine omgivelser
  • Hvis du er nødt til at være i konstant aktivitet for ikke at mærke,
    hvordan du har det
  • Hvis du udvikler fysiske symptomer
  • Hvis du er på vej ud i et konstant forbrug af alkohol eller medicin

Det er forskelligt hvordan, hvor meget og hvor længe mennesker reagerer på voldsomme oplevelser. Du kan opleve, at din reaktion bliver forstærket af, at tidligere fortrængte oplevelser dukker frem i forbindelse med den nuværende svære situation. Et overordnet alarmsignal, som vidner om, at der er brug for professionel hjælp, er, at du oplever, at reaktioner varer ved eller ligefrem øges i intensitet.

Dine reaktioner er ikke tegn på svaghed! Hvis du flere uger efter det skete oplever din hverdag meget belastende, bør du søge professionel hjælp.

 

 

  • Dansk
  • English
  • Norsk