Grundlæggende spørgsmål til ledelsen/kontaktpersonen ved opstilling af en handleplan, så der gøres brug af kollegiale ressourcer i kriseforløbet:

1. Hvad skal der ske når der opstår en krisesituation?
2. Hvad har den enkelte medarbejder ret og pligt til?
3. Hvem har ansvar for hvad der skal ske samt hvordan hjælpen skal foregå?
4. Hvordan følges der op på såvel individ som organisationsniveau?
5. Medfører hændelsen ændringer i forhold til adfærd, regler, viden samt forståelse/læring?
6. Hvad og hvordan informeres der om ovenstående?
   

Konkret forslag til procedure i forbindelse med akutte krisesituationer og opfølgende initiativer:
Inden en kollega kommer i en krisesituation skal følgende være afklaret og formidlet til alle i organisationen:

1. Hvornår der udløses krisehjælp.
2. Hvem der er ansvarlig(e) kontaktperson(er) og som:
   • kontakter Dansk krisekorps og dermed psykolog samt evt. politi/lægehjælp
   • planlægger skånearbejde/aflastning for den skadeslidte samt støtte til nærmeste medarbejdere
   • holder øje med den skadeslidte i tiden derefter
   • formidler hændelsen ud i organisationen (forebyggelse af rygter)
   • sørger for evt. anmeldelse, kontakt til sikkerhedsrepræsentant
3. Hvordan nærmeste kollegaer skal forholde sig her og nu samt på længere sigt.
4. Hvor oplysninger om krisehjælp kan findes og hvor informationer om ansvarlig leder/kontaktperson og telefonnr. er placeret.
5. Hvor, hvor ofte og hvordan den eksisterende sikkerhedsprocedure evalueres.

Når du eller en kollega er i krise, skal følgende procedure træde i kraft:

1. Kontakt omgående nærmeste kollega og ansvarlig kontaktperson – den/de skadelidte må ikke lades alene.
2. Sørg for at den/de skadelidte bringes til et roligt sted;
   • udvis omsorg og lyt.
   • accepter de forskellige følelsesmæssige reaktioner.
   • overlad i den akutte situation aldrig den/de skadeslidte til selv at vurdere, hvad der skal ske.
3. Den ansvarlige kontakter Dansk Krisekorps og anmoder om psykologhjælp samt ringer evt. til politi/læge.
4. Alle involverede bliver på stedet til der er truffet aftale om det videre forløb med psykologen.
5. Den/de skadeslidte må ikke gå hjem/være alene det første døgn med en ubearbejdet hændelse.
6. Den /de skadeslidte, ansvarlig kontaktperson og leder udarbejder dagen efter hændelsen – gerne i samarbejde med psykologen – en skånsom arbejdsplan for den følgende uge, der så evalueres.
7. Alle medarbejdere i organisationen/afdelingen orienteres om hændelsen samt at der er taget hånd om det skete/de involverede.

I tiden efter hændelsen:

1. Den/de skadeslidte er, hvis der er behov herfor, i et forløb med en psykolog.
2. Den ansvarlige kontaktperson/lederen kontakter dagligt den/de skadeslidte og berørte kolleger for at høre hvordan det går – indtil forholdene er ”normaliseret”.
3. På ledelsesniveau tages hændelsen op med det formål at afklare, hvilke forhold der kan/skal ændres for at forebygge kommende hændelser. Samtidigt evalueres den eksisterende sikkerhedsprocedure samt hvordan det konkrete forløb er blevet tacklet.
4. Berørte kolleger og andre medarbejdere informeres om, hvordan det går og om evt. ændringer som konsekvens af hændelsen.
5. 1-3 måneder senere, efter at den/de skadeslidte er kommet sig, undersøger den ansvarlige kontaktperson/leder, hvordan det går i den pågældende afdeling – fungere det som det skal.