Sådan tænker vi

Vores hovedprincip er til enhver tid, at vi skal bruge de ressourcer, der er nødvendige for at hjælpe mennesket i krise. Det kræver nogle gange færre timer, end vi forventer. Andre gange flere. Vigtigst er det, at vi får hjulpet den kriseramte videre. Her går vi aldrig på kompromis.

Vores fundament for at tilbyde hjælp er baseret på tre værdier: Seriøsitet, transparens og læring.

Seriøsitet:

Enhver, som får hjælp af en psykolog fra Dansk Krisekorps, skal opleve seriøsitet. Derfor vil man i krisesituationen altid blive mødt af en psykolog, der evner at forstå den situation, man står i. For kun på den måde kan man blive hjulpet videre hurtigt og professionelt.

Transparens:

Hos Danske Krisekorps er vi ærlige omkring, hvad vi leverer og hvor mange timer, vi bruger. Ser vi, at en situation kræver ekstra tid, informerer vi om det. Det sikrer, at du og din organisation altid ved, hvad I kan forvente omkring økonomi.

Læring:

”Altid læring” er en ufravigelig grundholdning hos alle, der er en del af Dansk Krisekorps. Som psykologer skal vi hele tiden blive skarpere og bedre – for kun sådan kan vi bidrage til, at dem vi hjælper, kommer videre.

  • Dansk
  • English
  • Norsk